Baggrundsbillede

"Jeg har, siden jeg var ganske ung, haft blåt blod i årerne."

 

Tidlig interesse for havet, natur og eventyr

Jeg begyndte at sejle kajak med min mor, da jeg var yngre, hvilket har været med til at fostre min interesse for friluftsaktiviteter, natur og eventyr. Jeg har desuden altid interesseret mig for valgfag og det at være en del af fællesskaber i min skoletid, dog vidste jeg ikke helt, hvilke eventyr jeg skulle begive mig ud på, når jeg afsluttede min skole. I forbindelse med min mors død fik jeg en god relation til skolelederen på min folkeskole, Anne. Og det var faktisk hende, der fik skubbet mig mod en karriere i den maritime verden. Anne oplevede det fællesskab og det engagement, der er om bord på et skib, da hun besøgte Tall Ship Race. Anne troede, at det fællesskab og den eventyrlyst, som de unge om bord på skibet udstrålede, var noget for mig. Og der ramte hun plet. 

Skærmbillede 2020 07 14 Kl. 15.30.45

”Jeg ønskede en hverdag, hvor der er spænding og udfordringer.”

Fra kajak og klarinet til skibsingeniør 

Jeg har altid haft en form for naturlig nysgerrighed efter, hvad der bringer os mennesker tættere på hinanden. Dertil har jeg en far, der arbejder inden for Det Blå Danmark. Så jeg udforskede de uddannelser inden for det felt. Dertil kom min naturlige interesse for matematik og teknik, hvorfor valget faldt på skibsingeniør. Det kombinerede min interesse for havet, min eventyrlyst, matematik, teknik og fællesskab.

Skærmbillede 2020 07 14 Kl. 15.33.06

"Det er ret vildt at sidde på et kontor og være ekspert inden for et felt, som jeg er som skibsingeniør. Endnu sejere føles det at være kvinde i et traditionelt mandeerhverv."

Kvindeligt forbillede i et traditionelt  mandeerhverv

Måske det, at jeg har taget springet, kan inspirere andre piger og kvinder til at gøre det samme. Det er et bevis på, at kvinder også har lyst til at slå sine folder i denne type erhverv, og det betyder meget for mig at se andre, der er i det på samme måde som mig. 

Skærmbillede 2020 07 14 Kl. 15.31.11

En spændende fremtid

Jeg oplever verden på en helt ny måde nu, og jeg håber på, at jeg kan komme til at gå forrest, når det kommer til fremtidens – forhåbentligt - mere bæredygtige sejlads. Det er min drøm, og jeg føler, at jeg kan bidrage til, at verden forandres til det bedre med min rolle i den maritime verden. Så hvis du har mod på et godt eventyr, vind i håret og fantastiske fælleskaber, så tøv ikke med at kaste dig ud i maritimt eventyr. Du vil ikke fortryde det!

Skærmbillede 2020 07 14 Kl. 15.32.36
onDemand