
Krav og forventninger
- Du har en gymnasial eksamen eller anden relevant erhvervsuddannelse (elektriker eller automatiktekniker)
- Kreativt tænkende og et godt blik for systemer
- Interesse for programmering
Opgaver
- Når der skal laves nye innovative automatiseringsprojekter, bidrager du med dine kompetencer, kreativitet og tekniske indsigt.
- Dette er en bred faglig uddannelse, og du vil derfor også få mange forskellige arbejdsopgaver som programmering, udvikling, teknisk innovation, procesoptimering og projektering.
Uddannelsen
Selve uddannelsen er en efteruddannelse og tager 2 år.
Undervisningen veksler mellem almindelig klasseundervisning, selvstændig opgaveløsning og projektarbejde. Efter 2 år vil du have en titel som Automationsteknolog AK.
Der er tale om en bred faglig uddannelse, og du vil derfor opnå forskelligartet viden og kompetencer i løbet af de 2 år.
I samarbejde med dine medstuderende lærer du at opbygge og optimere tekniske styresystemer, og I får nyttig viden om automatisering i forbindelse med industrielle styresystemer og automatiske anlæg. Du får desuden undervisning i teknisk matematik og fysik samt strukturering og kvalitetssikring.

Job og karriere
Når du er færdig med din uddannelse, kan du søge ansættelse i offentlige forsyningsvirksomheder eller i private industrivirksomheder, f.eks. i vindmølleindustrien.
Desuden er der efterspørgsel på din arbejdskraft både i Danmark og i udlandet.
Nogle af de forskellige jobtitler, du har mulighed for at få, er projektleder, koordinator og teknisk leder.
Hvis du har mod på at uddanne dig yderligere, har du også mulighed for det. Du kan eksempelvis tage en Pba. i produktudvikling og teknologisk integration, eller du kan læse til maskinmester.
Drømmer du om muligheden for at have en international karriere? Uanset om du vil ud under åben himmel eller sidde på kontor, har Det Blå Danmark rigtig mange muligheder. Tilmeld dig talentdatabasen og bliv løbende opdateret på dine muligheder og få invitation til Det Blå Danmarks events i hele landet.
Mød de seje kvinder i den maritime branche og hør hvorfor de har valgt en maritim karriere.
Læs bl.a. om Emma som har valgt at uddanne sig til maskinmester og Ingrid Marie som er civilingeniør og Ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet
Skoler
Find skoler, der har uddannelser inden for 'Automationsteknolog'.
Portrætter
Kom helt tæt på dem, der gør en spændende karriere i det maritime.