Baggrundsbillede
Pernille
Pernille

Alder

23 år

Uddannelse

International
Shipping and
Trade
25. september 2019

At være 23 år og have hele verden som sin legeplads!

“Her får i min historie om vejen ind i den maritime verden, og om mine tanker omkring at søge ind på “Den blå bachelor” på Copenhagen Business School.”

Min vej mod en maritim karriere

Jeg vidste, at jeg ville på CBS og det havde jeg vidst i mange år, men præcis hvilken uddannelse, jeg skulle vælge, syntes jeg var vanvittigt svært! Lige indtil jeg læste om; International Shipping and Trade. Min tid hos MAN havde givet mig en forkærlighed for den maritime verden og jeg var ikke længere i tvivl om, at min fremtid skulle ligge inden for shipping. Jeg blev optaget på studiet og ved siden af fortsatte jeg med at arbejde for MAN, men skiftede til den afdeling der sad med de rederier der har faste servicekontrakter på deres skibe.

BSc International Shipping and Trade bliver også kaldt ”den blå bachelor” og er på listen over CBS’ finansielle bachelorer. Den har, ved siden af de mere almindelige CBS-fag, en masse forskellige fag, der alle fokuserer på shippingbranchen. Dette er for eksempel maritim lovgivning og maritim økonomi ⚓️. Ud over, at bacheloren er branchespecifik, så er den også speciel fordi udveksling på 4. semester er obligatorisk og går enten til Asiens shippingmekka; Singapore, eller knudepunktet for shipping i den Mexicanske Golf; Houston, Texas. Ens for begge steder er, at universiteterne har linjer og fag, der fokuserer kun på den maritime industri 🌎.
Og her står jeg så nu, lige i starten af 5. semester – med 10 måneders praktik forude. Jeg kom hjem fra fire vanvittigt gode måneder i Texas i midten af maj, hvor jeg fik et godt indblik i den amerikanske tilgang til den maritime industri.

1. september startede jeg helt nyt job efter 5 fantastiske år i MAN. Jeg har været så heldig at få praktikplads i det gamle danske rederi J. Lauritzen, hvor jeg lige nu er i praktik som skibsoperatør i deres gasafdeling; Lauritzen Kosan. Det er en helt ny og langt mere kommerciel tilgang til den maritime verden i forhold til den tekniske hos MAN. Men jeg føler, at de to ting supplerer hinanden rigtig godt, og jeg har haft en rigtig god start hos Lauritzen. Mine nye kollegaer har taget så pænt imod mig, og jobbet er super spændende. Som skibsoperatør er man for eksempel den der har den daglige kontakt med kaptajnen ude ombord på skibene, så han ved, hvor turen går hen, hvornår og hvordan han skal tanke og så videre. På den måde er man lidt bindeleddet mellem resten af den kommercielle afdeling, skibet og kunderne.

Img Small
Img Small Girl

Det bedste ved en maritim karriere

Jeg synes, at det gode ved shippingindustrien er, at det er en så international og globaliseret branche, hvor du får hele verden som din legeplads med masser af kulturmøder i dagligdagen. Det er en branche, der aldrig sover, og når tingene skal være nu, så skal det bare være nu og helst for fem minutter siden.
Derudover er det en rigtig god oplevelse at komme ud i verden og repræsentere Danmark inden for denne branche, for Danmark har så lang en historie inden for shipping og er samtidig internationalt kendt for at være rigtig god til det! Shipping er ofte forbundet med kedeldragter, olie på fingrene eller evnen til at klare høj søgang, men det er kun én side af det. Jeg har aldrig i mine fem år haft brug for noget af det, tværtimod skal jeg for eksempel i november til England til “Shipbrokers Dinner” med dresscoden “Black Tie”, hvilket betyder, at jeg pakker den lange kjole og de høje stiletter næste gang jeg skal ud og rejse i søfartens tegn.

//Pernille

Bidrag med din historie

Del dine historier fra din hverdag i Det Blå Danmark og vær med til at skabe kvalitetsindhold til vores blog, som vi kan dele med unge mennesker der er interesseret i en uddannelse og karriere i det maritime.

Del din historie

Guy

Se flere Moments

Kom helt tæt på hverdagen hos dem, der arbejder inden for den
maritime branche og hør hvorfor de har valgt en maritim karriere.

Pernille Billede 2 264X264 Acf Cropped
Pernille

At have hele verden som sin legeplads

Læs mere
Ednaldo
Ednaldo

Min vej til skoleskibet Danmark

Læs mere
Carl
Carl

Fra livgarden til Skoleskibet Danmark

Læs mere
Signi
Signi

Jeg vil se verden

Læs mere
onDemand