En tekniker med lederansvar

MASKINMESTER

Scroll ned og oplev uddannelsen
Type
Professionsbachelor
Varighed
3-4½ år alt efter uddannelse
Adgangskrav
Se 'Krav og forventninger'
Økonomi
SU

Arbejdsopgaver

Som maskinmester bliver du teknisk leder i skibets maskinrum, og det er dit ansvar, at maskiner og de tekniske anlæg kører, som de skal. Du skal derfor have lyst til at arbejde med teknik, mekanik og elektronik.

En del af din uddannelse vil forgå på et skib, men når du er færdig, kan du også tage arbejde som maskinmester på land.

Krav og forventninger

  • Gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Alternativt en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Se de specifikke krav her.
  • Lederambitioner og talent for samarbejde
  • Lyst til at reparere, bygge og vedligeholde maskinanlæg

Uddannelsen

Maskinmesteruddannelsen tager 3 ½ år, hvis du har et svendebrev eller 4 ½ år, hvis du har en gymnasial uddannelse. Du kan tage uddannelsen i København, Aarhus, Svendborg, Fredericia, Esbjerg eller Frederikshavn.

Som maskinmester får du den bredeste tekniske uddannelse overhovedet. Du har bl.a. fag som: Motorlære, elektroteknik, miljøteknik, pumpe- og kompressorteknik og ledelse.

Under uddannelsen er du skiftevis i skole og i praktik til søs.

Du får SU i skoleperioderne og på havet får du løn.

Job og karriere

Der er stor efterspørgsel på maskinmestre, så din arbejdskraft er eftertragtet. Du har muligheder for job både i Danmark og ude i verden, på havet og på land. Samtidigt kan du forvente at tjene en god løn, og du kan få skattefordele, hvis du sejler. Her vil du fx være afsted i to måneder for derefter at have to måneders fri med løn.

Som maskinmester kan du få job på de store fragt- og passagerskibe, men størstedelen arbejder faktisk på land med fx vindmøller, på fabrikker eller kraftvarmeværker.

Skoler

Find skoler, der har uddannelser indenfor Maskinmester Se alle

Virksomheder

Find virksomheder, der har jobs indenfor Maskinmester Se alle