En specialiseret shippinguddannelse

BA i int. shipping & trade

Scroll ned og oplev uddannelsen
Type
Bacheloruddannelse
Varighed
3 år
Adgangskrav
Se 'Krav og forventninger til dig'
Økonomi
SU

Arbejdsopgaver

Med en bachelor i International Shipping and Trade bliver du udstyret med en uddannelse, der er særligt målrettet én industri, nemlig shipping.

Dine karrieremuligheder vil derfor primært ligge inden for det maritime erhverv, hvor du kan udnytte din specialviden om international handel og de økonomiske og organisatoriske forretningsmuligheder i en global verden.

 

Krav og forventninger til dig

Du har en gymnasial uddannelse og opfylder desuden en række specifikke adgangskrav. I 2015 var karaktergrænsen for kvote 1 på 10,9

Ambitioner om en karriere inden for shipping

Gode engelskkundskaber

 

Uddannelsen

Uddannelsen foregår på engelsk og er udformet i tæt samarbejde med den danske shippingbranche. Du får en konkret forståelse af, hvordan shippingvirksomheder udvikler deres forretnings- og udviklingsstrategier i en global sammenhæng, der hele tiden forandrer sig. Du får desuden en grundlæggende viden om erhvervsøkonomi, maritim økonomi, finansiering, management og marketing.

På tredje semester skal du i praktik i en shippingvirksomhed, og på fjerde semester kommer du på udveksling. I øjeblikket samarbejder CBS med Singapore Management University og Texas A&M University.

Job og karriere

Du har gode jobmuligheder med en bachelor i International Shipping and Trade. Mulighederne ligger bl.a. inden for handel, risikostyring, kontraktforhandling og kundepleje i den maritime sektor. Du kan også arbejde med maritim finansiering eller for en organisation eller myndighed, der har shipping som fokusområde. Måske bliver du tilbudt et job i den shippingvirksomhed, du har været i praktik hos, og hvis du vil fortsætte dit studie, har du mulighed for at tage en kandidatgrad. Det kan f.eks. være inden for finansiering, logistik eller International Business Strategy.

Skoler

Find skoler, der har uddannelser indenfor BA i international shipping & trade Se alle

Virksomheder

Find virksomheder, der har jobs indenfor BA i international shipping & trade Se alle