Baggrundsbillede
Sarah Billede 264X264 Acf Cropped 1
Line

Alder

36 år

Uddannelse

Maskinmester
10. september 2019

Livet som maskinmester[-]studerende i Det Blå Danmark 🌊 🔧

“Jeg var ikke sikker på om jeg ville ud og sejle, så da jeg fandt ud af at SIMAC kunne tilbyde uddannelser både til søs og på land, så kastede jeg mig ud i det.”

Maskinmester, entreprenør, innovatør og provokatør

Mit navn er Sarah Hammershøy. Jeg er 36 år, entreprenør, innovatør, provokatør og drikker spandevis af kaffe. Jeg var ikke sikker på om jeg ville ud og sejle, så da jeg fandt ud af at SIMAC kunne tilbyde uddannelser både til søs og på land, så kastede jeg mig ud i det. Jeg droppede helt livet i en butik, og startede på studiet – hvilket er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget!

Jeg valgte uddannelsen fordi jeg tidligere havde været i lære som automatiktekniker. Den uddannelse fik jeg aldrig færdiggjort af personlige årsager, og jeg endte faktisk med at uddanne mig som salgsleder i en Kvickly butik. Det var et hyggeligt job, men med en meget ensformig hverdag i forhold til mit temperament. Og i løbet af min sidste tid i butik var jeg mest interesseret i beskytte vores kølesystemer i fryseren, og udnytte det fulde potentiale i vores datasystemer. Jeg savnede et teknisk input i min hverdag, men alligevel noget mere end bare automatik.

Vejen til livet som studerende hos SIMAC 🛠

Jeg havde en veninde der læste til maskinmester i Fredericia, og hun havde fortalt mange spændende detaljer om studiet. Min far og farfar har også fortalt historier om deres oplevelser til søs, så jeg kunne ikke undgå at lege med tanken om at blive maskinmester. Jeg var ikke sikker på om jeg ville ud og sejle, så da jeg fandt ud af at SIMAC kunne tilbyde uddannelser både til søs og i land, kastede jeg mig ud i det.

Efter studiestart som maskinmester fik jeg praktikplads hos Svendborg Kraftvarme. Nu er jeg nået til bachelorpraktikken, hvor jeg har startet egen virksomhed sammen med nogle gode venner. Derfor tager jeg praktikken i direktørstolen, hvor jeg forsøger at få vores projekt op at køre.

Hvordan min hverdag ser ud nu?

Lige nu er den meget alsidig. Vores idé er ret ambitiøs (for at bruge et pænt ord), og derfor kan vi ikke gøre det alene. Jeg snakker meget i telefon, skriver mails og holder møder med vores interessenter. Nogle gange er jeg nødt til at smide alt hvad jeg har i hænderne og køre afsted, for når først professorer og direktører har tid til at mødes, så siger man ikke nej.

Nogle dage er der også helt stille, og så kan jeg fordybe mig mere i planlægningen og knowhow. Vi arbejder målrettet med at sikre en ansvarlig og bæredygtig virksomhed, hvilket kræver en stor forståelse for behov og konsekvens af vores handlinger. Derfor studerer jeg meget når jeg ikke er på farten.

De bedste oplevelser 🥳

Det var en kæmpe oplevelse at få lov at deltage i Start Up Programme’s entreprenørmesterskab. Vi fik et netværk og feedback fra det ”professionelle” Danmark som var guld værd. Når man arbejder herhjemme tænker man ikke altid over kommunikation på tværs af kulturer. Man arbejder oftest med et meget målrettet budskab, og selv i international sammenhæng har afsender og modtager en idé om hvad samarbejdet indebærer. Pludselig stod vi blandt forskellige Europæiske nationaliteter og skulle formidle hele forretningsplanen. Det var lidt af en mundfuld.

En anden god oplevelse har været min praktiktid hos SKV (Svendborg Kraftvarme). Ud over at arbejde med alt lige fra slidte lejer til spildevand, så fik jeg æren af at arbejde med nogle mænd der havde hjerter af guld og sammenlagt nok flere hundrede års erfaring. De var vanvittigt dygtige til at formidle deres viden, og samtidig åbne og nysgerrige overfor nye input. Jeg fik lov at være en del af helt unik arbejdskultur og lære af de bedste. Det er en oplevelse jeg vil huske resten af mit liv.

Hvorfor jeg syntes, at unge skal vælge en uddannelse i Det Blå Danmark? 🏆

En uddannelse i det Det Blå Danmark åbner op for at arbejde med stort set alt og stort set hvor som helst. Jeg har kun erfaring med maskinmesteruddannelsen, men det er om nogle den bredeste uddannelse i verden. Hvis man er nysgerrig på alt muligt og i tvivl om hvad man vil lave om 10 år, så er det uden tvivl den bedste vej at gå. Personligt tror jeg på, at det er en uddannelse alle kan tage – hvis de virkelig gider. Hvis du ikke gider gå i skole, så er der ingen grund til at forsøge. Men hvis du gerne vil, og er bange for du ikke er ”klog” nok, så er det bare med at komme i gang! Der så vanvittigt meget hjælp at hente, og når man først får dannet sig et overblik over de forskellige fag så er det ikke så slemt. Det er ikke ligefrem raket videnskab…. Hvilket du sikkert også kan læse efterfølgende 🚀

// Sarah

Bidrag med din historie

Del dine historier fra din hverdag i Det Blå Danmark og vær med til at skabe kvalitetsindhold til vores blog, som vi kan dele med unge mennesker der er interesseret i en uddannelse og karriere i det maritime.

Del din historie

Guy

Se flere Moments

Kom helt tæt på hverdagen hos dem, der arbejder inden for den
maritime branche og hør hvorfor de har valgt en maritim karriere.

Signi
Signi

Jeg vil se verden

Læs mere
Luise Billede 6 E1568561745968 264X264 Acf Cropped
Luise

Livet som styrmand og mor til 2 drenge

Læs mere
44898839 10156109430454615 6953781888808910848 N 264X264 Acf Cropped
Wakinyila

Livet som søfarende

Læs mere
Caroline Billede 264X264 Acf Cropped 1
Caroline

Hverdagen som studerende på Martec

Læs mere
onDemand