KYSTSKIPPER

Styrmanden med de mange kasketter

Læs mere

Arbejdsområder

Som kystskipper er du styrmand og leder på mindre erhvervsskibe, der udelukkende sejler i Danmark og Østersøen. Du leder mandskabet om bord, men da der er tale om skibe med mindre besætninger, har du mange afvekslende opgaver. Du er blandt andet ansvarlig for administrationsarbejdet og for sikkerheden, men du har også kompetencerne til at vedligeholde skibets maskiner.

Krav og forventninger til dig

  • Du behøver ikke en særlig skolebaggrund, men du skal have praktisk sejlerfaring. Læs mere om adgangskravene her.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Mod på at blive leder for et mindre team
  • Lyst til en udfordrende karriere til søs hvor ingen dage er ens

Uddannelsen

Din uddannelse som kystskipper varer 6 måneder, og du kan tage den på Marstal Navigationsskole på Ærø og på Skagen Skipperskole.

På uddannelsen har du fag som: Navigation, meteorologi, skibsteknik, maskinlære, brandbekæmpelse, miljøbeskyttelse og lastbehandling m.m. 

Du modtager SU under uddannelsen.

Job og karriere

Du kan se frem til at blive leder på mindre lastfartøjer, entreprenørfartøjer, bugserbåde og mindre færger, der sejler i Danmark og Østersøen.

Hvis du vil, kan du senere videreuddanne dig til f.eks. sætteskipper og derefter skibsfører.

Navn Kystskipper

Varighed 6 måneder

Adgangskrav Du behøver ikke en særlig skolebaggrund, men du skal have praktisk sejlerfaring

Økonomi SU

Skoler Se en liste over, hvor du kan uddanne dig til Kystskipper Se skoler

Virksomheder Se en liste over, hvor du kan blive ansat som Kystskipper Se virksomheder

Find job Se aktuelle ledige stillinger til Det Blå Danmark Gå til jobportalen

3 gode grunde til at blive kystskipper:
  • Du bliver leder på ”egen” båd
  • Du får et maritimt job, hvor du ikke skal være væk i månedsvis
  • Ingen dage er ens og udfordrende opgaver er der nok af