Fra Livgarden til Skoleskibet Danmark

En rygsæk fyldt med uddannelse i Livgarden samt stolte maritime familietraditioner

Min oldefar arbejdede som skibsbygger på B&W. Senere blev han tolder og hjalp jøder over Øresund til Sverige under Anden Verdenskrig. Min morfar – som stadig lever – sejlede for ØK, blandt andet med SONGKHLA, verdens første skib med turboladet dieselmotor. Min egen far har dyrket sejlsport, og jeg selv har duelighedsbevis. Men egentlig tænker jeg ikke, at sejlerfaring bringer nogen elev langt foran andre. På et skib er alle kompetencer og mennesker vigtige… allervigtigst er samarbejde og handlekraft.

Jeg har en veninde, som sejlede med på Togt 106. Fra hende ved jeg, hvor svært det bliver at sætte ord på eventyret. Som hun kort sammenfattede det: ”Der er alt at fortælle… og intet at sige. Ord slår ikke til”.

Ligesom mine kammerater på skolen har jeg gjort mig mange tanker. Jeg tror, det bliver hårdt. Jeg er spændt på, hvad der sker, når vi begynder at gå ned på søvn, men stadig skal være skarpe. Fra Livgarden ved jeg, hvor vigtigt det er at have overskud og hjælpe hinanden. Energi smitter.

Allerede på land har Hold 107 vist overskud. Da det på et tidspunkt kom frem, at vi ikke ville få den traditionsrige hvide skibsuniform, tog jeg og andre frivillige affære. Et udvalg satte sig for at skrive ansøgninger til fonde og private virksomheder for at søge økonomisk støtte til standsmæssig uniformering af de 61 elever. Kortvarigt følte vi os som et B-hold, der blot skulle fragte en bus over Atlanterhavet, så andre kunne overtage og sejle videre til OL i Tokyo. Vi vendte skuffelse til viljestyrke… nu skulle The Rat Pack vise, hvad vi dur til. Og det er faktisk blevet en ret fed identitet for Hold 107.

//Carl