Når man ved, at søvejen er det rigtige
Hej! 💁♀️ Jeg hedder Jannie, jeg er 29 år gammel og 1. styrmand hos A. P. Møller-Mærsk. Jeg vidste, at jeg skulle gå søvejen efter min (frivillige) værnepligt i Søværnet, som jeg tog efter gymnasiet. Alt, hvad vi foretog os, gav bare mening for mig, og min mavefornemmelse sagde, at det var helt rigtigt! Jeg vil her dele glimt af mine eventyr, så jeg håber, at du vil læse med.
Aspirant på officeruddannelsen
Mit eventyr startede tidligt, for min mavefornemmelse sagde, at jeg var på rette vej. Så efter min værnepligt søgte jeg en plads på Svendborg Søfartsskole, og her blev jeg kun bekræftet i, at jeg havde fundet den rette (blå) hylde 💙. Jeg elskede undervisningen, både teorien og det praktiske sømandsskab, historierne og mentaliteten. Samtidig var underviserne dygtige til at motivere, og de fik mig overbevist om, at det ville være godt for mig at blive aspirant på officeruddannelsen. Jeg sendte en ansøgning til Mærsk og kom ind 👏. Det var én af de bedste dage i mit liv, og jeg var virkelig stolt. Det styrkede mig kun i, at min mavefornemmelse havde været rigtig, og at det her altså måtte være den rette vej for mig.
Jeg blev færdiguddannet som Skibsfører fra SIMAC i januar 2016. To uger senere påmønstrede jeg som 2. styrmand på triple-E skibet Mærsk Mc-Kinney Møller, og jeg har aldrig set mig tilbage, fortrudt eller været i tvivl. Jeg lever for at sejle, og jeg elsker mit fag 🌊.
Siden er det blevet til ture på Mathilde Mærsk, Madison Mærsk, Morten Mærsk, Munkebo Mærsk og senest Murcia Mærsk 🛳, som er af next generation klassen, der netop er blevet færdigbygget i år. Murcia Mærsk blev bygget færdig i februar 2018, og jeg var så heldig at mønstre, mens hun stadig lå på værft. Så jeg var med til at overtage skibet, se dåbsceremonien og tage hende ud på hendes jomfrurejse sammen med resten af besætningen 🌎. Det er noget specielt at sejle på de store skibe, men at se deres fødested, opleve hele atmosfæren på værftet, se alt det arbejde, der ligger i at bygge dem, er ubeskriveligt og jeg vil aldrig glemme den oplevelse.
Efter min første tur på Murcia Mærsk og jomfrurejsen er jeg blevet forfremmet til 1. styrmand, og jeg er nu tilbage igen på samme skib, hvor jeg skal afsted på første tur i min nye stilling. Jeg glæder mig til at fortælle mere om min hverdag, mine opgaver og hvordan jeg oplever livet til søs ⚓️.
//Jannie
Bidrag med din historie
Del dine historier fra din hverdag i Det Blå Danmark og vær med til at skabe kvalitetsindhold til vores blog, som vi kan dele med unge mennesker der er interesseret i en uddannelse og karriere i det maritime.
Se flere Moments
Kom helt tæt på hverdagen hos dem, der arbejder inden for den
maritime branche og hør hvorfor de har valgt en maritim karriere.
Uddan[-]nelse og karriere
Find din drømmeuddannelse eller fremtidige karriere
inden for de fire brancheområder.
Oplev vores universer
Udforsk spændende uddannelsesområder.