ENERGITEKNOLOG

Vil du finde løsninger på verdens energiproblemer?

Læs mere

Arbejdsopgaver

Som energiteknolog arbejder du som projektleder, når du skal analysere energiproblemer i bygninger og industriprocesser og efterfølgende finde og rådgive om løsningsmulighederne. Det er også dig der sørger for, at håndværkerne udfører opgaven korrekt i forhold til at løse problemet 

Energioptimering er et yderst relevant område både i industrien, hos virksomheder og i private boliger. Du har derfor mulighed for at finde arbejde i mange spændende sektorer. 

Krav og forventninger til dig

  • Du skal have et godt overblik 
  • En gymnasial eller anden relevant erhvervsuddannelse, eksempelvis smed eller elektriker 
  • Evnen til at arbejde selvstændigt

Uddannelsen

Uddannelsen til energiteknolog er en erhvervsakademiuddannelse, der tager 2 år og består af flere elementer. Du får både obligatoriske og valgfrie fag indenfor de områder, som du ønsker at specialisere dig i. Du skal desuden igennem et praktikforløb og et afsluttende projekt.  

Du kommer til at løse rigtige opgaver under din uddannelse, der giver dig god praktisk erfaring 

Under uddannelsen får du både praktisk og teoretisk viden. Dette vil blandt andet være i effektivisering af klimaanlæg, solcelleanlæg og vindmøller. Du lærer også at identificere og løse energiproblemer, som ruster dig til arbejdet som projektleder.

Job og karriere

Som færdiguddannet energiteknolog har du mulighed for at få arbejde hos forsyningsvirksomheder og rådgivningsvirksomheder, eller du kan få arbejde i tekniske forvaltninger inden for både stat og kommune. Du kan også få arbejde hos virksomheder, som beskæftiger sig med bygninger og procesanlæg, hos arkitektvirksomheder og energikonsulentfirmaer. Du vil naturligvis også kunne finde arbejde i virksomheder, der specialiserer sig i det maritime erhverv.  

Af mulige jobtitler kan nævnes energirådgiver, energichef, energikoordinator eller projektleder.   

På trods af at energiteknolog er en efteruddannelse, har du stadig mulighed for at videreuddanne dig. Du kan eksempelvis tage en Pba. i innovation og entrepreneurship eller tage en diplomingeniøruddannelse.  

Navn Energiteknolog

Varighed 2 år

Adgangskrav Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse

Økonomi SU

Skoler Se en liste over, hvor du kan uddanne dig til Energiteknolog Se skoler

Virksomheder Se en liste over, hvor du kan blive ansat som Energiteknolog Se virksomheder

Find job Se aktuelle ledige stillinger til Det Blå Danmark Gå til jobportalen

Hvorfor skal du læse til energiteknolog?
  • Der kommer mangel på energispecialister, der er derfor gode muligheder for job 
  • Du har mulighed for at få international erfaring under studiet 
  • Du kommer til at arbejde med forskellige fagområder

SHIP event VEST

Deltag i SHIP event VEST 2018 og oplev hvad det vil sige at arbejde som maskinmester eller skibsfører i Det Blå Danmark. 16. januar kl 09:00 Læs mere

SHIP event 2017

Deltag i SHIP event 2017, og oplev hvad det vil sige at arbejde som maskinmester eller skibsfører. 30. november kl 10:00 Læs mere

TRADE Event 2017

Deltag i Det Blå Danmarks store TRADE event, og hør mere om uddannelses-og karrieremulighederne i shippingbranchen. 16. november kl 15:00 Læs mere