Skibsuniverset på erobringstogt
Vigtige tal for undervisningsmaterialet, Skibsuniverset – Juli 2025
Tallene taler et tydeligt sprog: Lærere strømmer til Skibsuniverset.
Med en mission om at vække interesse for det maritime Danmark hos landets skoleelever, blev undervisningsmaterialet Skibsuniverset lanceret i januar i år.
I Skibsuniverset finder lærerne en række færdige undervisningsforløb til 4-10. klasse, der dækker historie, naturfag, engelsk og samfundsfag.
Fra vikingetidens skibe til moderne containerfart. Fra opdrift til global logistik.
Og vi kan ikke få armene ned over modtagelsen fra lærerne.
- Fem måneder efter lanceringen er der blevet undervist i Skibsuniverset hele 2.190 gange, og cirka 46.000 elever har fået indblik i den maritime branche.
- Siden marts har der været en vækst i aktiviteten på 141% i Skibsuniverset, og lærerne bruger i gennemsnit 10 sider per besøg.
- Især historieforløbet om Danmark som søfartsnation er populært undervisningsmateriale.
Du kan læse mere om Skibsuniverset og de forskellige forløb her
Skibsuniverset er produceret i samarbejde med forlaget Forstå, som er en del af Egmont.