Kampen om de unge skærpes

Om bare godt ti år vil mange af landets uddannelsesinstitutioner stå over for et paradoks: Aldrig har vi talt så meget om at skabe muligheder for unge i hele landet – og aldrig har der været så få unge at skabe muligheder for.

En fremskrivning fra Danmarks Statistik viser nemlig, at ca. halvdelen af landets kommuner i 2035 vil opleve et fald i ungdomsårgangene på ti procent eller mere. Det er ikke blot en midlertidig dyk, men en strukturel ændring, som vil forme Danmark i årene, der kommer.

På landsplan tegner billedet sig allerede tydeligt. I 2035 vil der være otte procent færre 15-18-årige end i dag. Kun 10 ud af landets 98 kommuner kan forvente flere unge. Resten må se frem til mindre hold, færre ansøgninger og i mange tilfælde en presset økonomi på uddannelsesinstitutionerne.

Hvorfor bliver der egentlig færre unge?

For det første skyldes det faldende fødselstal. Danmark – som det meste af Europa – har i årevis ligget under det niveau, der skulle til for at opretholde befolkningstallet uden hjælp fra udenlandsk arbejdskraft Der bliver simpelthen født færre børn, og de små årgange begynder nu at nå de år, hvor ungdomsuddannelserne tidligere kunne regne med solide tilmeldinger.

For det andet ser vi en tydelig geografisk forskydning. Ifølge rapporten fra Danmarks Statistik fortsætter udflytningen fra mange landkommuner, særligt blandt unge voksne, der søger uddannelse og job i de større byer. Når unge voksne ikke slår sig ned og får børn i yderområderne, falder fødselstallene i de områder endnu mere, og de små årgange bliver endnu mindre, når de rammer ungdomsårene. Derfor står landkommunerne til et fald på hele 15 procent, mens hovedstadskommunerne kun oplever et fald på omkring 3 procent.

For det tredje spiller den generelle aldersprofil i befolkningen ind. Danmark ældes. Der bliver flere ældre og færre i den fødedygtige alder, og det er en udvikling, der forstærker sig selv: færre potentielle forældre giver færre børn, som igen giver færre unge.

Hvor står Det Blå Danmark?
Alt dette efterlader grund- og ungdomsuddannelserne med en opgave, der ikke kan løses med lokal markedsføring eller ekstra studievejledning. Det handler ikke om interesse eller motivation. Det handler om demografi.

Hvad betyder disse demografiske udfordringer for det maritime erhverv og kampagnen World Careers, når unge ikke bare bliver færre, men også mere ujævnt fordelt?

“De faldende ungdomsårgange udfordrer ikke kun vores rekruttering – de udfordrer vores ansvar. Hvis Det Blå Danmark skal tiltrække de unge, handler det ikke kun om mere synlighed, men om at fastholde stærke maritime uddannelser og sikre attraktive jobmuligheder, som de kan se sig selv i. Dagens unge er dybt bevidste om ansvar, klima, fællesskab og vores samfunds fremtid. Netop derfor matcher vores erhverv deres værdier – og derfor er det afgørende, at vi fastholder og udvikler antallet af uddannelsespladser. Vi skal sikre, at alle unge, der ønsker en maritim karriere, også har pladsen og mulighederne for at blive en del af vores fælles blå fremtid,” siger Anne Panknin Kristensen, Uddannelseschef i Danske Rederier.

I 2035 vil problemet ikke længere være noget, der kommer. Det vil være noget, vi står midt i. Og det er nu, vi skal begynde at tage konsekvenserne alvorligt.

Nysgerrig på rapporten? Læs mere her.

Fakta om rapporten

Rapporten blev udarbejdet 2024 af Danmarks Statistik
Rapporten fremhæver tre hovedårsager til faldende ungdomsårgange:
-faldende fødselsrater
-udflytning fra landkommuner til større byer
-flere ældre