Skole i Hørsholm vælger maritimt valgfag

Navigation, grøn omstilling og livet til søs er rykket ind på Usserød Skole. Det maritime valgfag er et eksempel på, hvad der kan ske, når mere valgfrihed i udskolingen bliver omsat til møder med den virkelige verden.

Hvad sker der, hvis man giver en flok elever i 8. klasse mere frihed til at vælge, hvad skoledagen skal indeholde?

På Usserød Skole i Hørsholm er ét af svarene: De går til søs.

Ikke sådan helt bogstaveligt. I hvert fald ikke hver tirsdag. Men skolen har valgt at gøre det maritime til en del af udskolingens nye valgfagsunivers. Her skal eleverne ikke alene høre om navigation, teknologi, kommunikation og grøn omstilling. De skal også prøve kræfter med sejlads, roning og andre maritime aktiviteter.

Og det er egentlig et meget godt billede af den bevægelse, der i disse år er i gang i folkeskolen.

Større frihed med ny folkeskoleaftale
Med den seneste folkeskoleaftale er der skabt mere plads til valgfag og større frihed lokalt. Formålet er blandt andet en mere praktisk og varieret skoledag. Men frihed på et skoleskema gør det selvfølgelig ikke alene. Det interessante er, hvad man bruger den til. Så hvorfor lige havet?

På Usserød Skole har afdelingsleder Jens Bergholt og hans kolleger set en mulighed i det maritime.

”Danmark er en stærk søfartsnation, men for mange unge er shipping, søfart og de maritime uddannelser alligevel en verden, de sjældent møder. Det er lidt af et paradoks. Skibene transporterer varer, vi bruger hver eneste dag, og Det Blå Danmark beskæftiger mennesker med alt fra teknologi og logistik til klima, handel og håndværk. Alligevel kan branchen være næsten usynlig, hvis man ikke tilfældigvis har en sømand, maskinmester eller rederiansat i familien”.

Netop derfor har Usserød Skole valgt den maritime vej.

“Det maritime område rummer en unik kombination af historie, teknologi, natur, samfund, erhverv og praktiske kompetencer,” fortæller Jens Bergholt.

Eleverne kan arbejde undersøgende med navigation og grøn omstilling i klasselokalet og bagefter opleve, hvad teorien betyder, når noget rent faktisk skal sejle. Det er svært ikke at se pointen.

For Pythagoras bliver måske en anelse mere interessant, når man skal bruge matematikken til at finde vej. Og grøn omstilling bliver mere konkret, når spørgsmålet ikke længere bare er, hvad vi bør gøre, men hvordan vi faktisk får skibe, mennesker og varer fra A til B med et mindre klimaaftryk.

For Jens Bergholt handler det også om at give plads til nogle af de sider af eleverne, som ikke altid kommer tydeligt frem i den almindelige undervisning:

“Vi håber først og fremmest, at eleverne får nysgerrighed, mod på at prøve noget nyt og en større forståelse af deres egne muligheder.”

For eleven Jacob i 8. klasse kommer er timingen med et maritimt valgfag rigtig god. Det giver nemlig et kærkomment afbræk fra den almindelige skoledag, når han kan få fingrene i substansen.

”Vi får et lang bedre indblik i alt det, havet giver os. Både her på land, men også ude på vandet. Det kan måske godt være lidt trivielt med en hel dag her på skolen. Så bare det at komme ud og væk fra skolen og få lavet noget, bliver rigtig godt”, fortæller Jacob.

Man kan ikke vælge det, man ikke kender
Der ligger samtidig en større pointe bag Usserød Skoles valg. Når vi spørger unge, hvad de vil være senere i deres liv, tager deres svar naturligt udgangspunkt i den verden, de allerede kender.

Mor er sygeplejerske. Far arbejder med IT. En storebror læser på universitetet. En venindes mor er jurist. Det kendte bliver lettere at forestille sig.

Jens Bergholt oplever netop, at børn og unge ofte orienterer sig mod uddannelser og job, de allerede møder gennem familie, venner og deres nærmiljø. Derfor ser han det som en vigtig opgave for skolen at gøre deres udsyn større.

“Det handler ikke om, at eleverne skal vælge en bestemt branche. Det handler om, at de skal kende flere muligheder, før de træffer deres egne valg.”

Det er måske i virkeligheden hele pointen. Målet er ikke, at en elev på Usserød Skole skal gå hjem efter en maritim time og meddele familien, at vedkommende nu definitivt skal være skibsfører.

Målet er, at eleven opdager, at det også er en mulighed. At der findes mennesker, som arbejder med navigation. Med skibsbygning. Med logistik. Med avanceret teknologi. Med handel på tværs af kontinenter. Med den grønne omstilling af nogle af verdens største maskiner. Jo flere verdener unge får lov til at kigge ind i, desto bedre grundlag har de for en dag at vælge deres egen. Det gælder også for Jacob.

”Vi havde besøg af en fra Simac, som fortalte om de forskellige uddannelser inden for søfart. Det fik mig faktisk til at overveje en uddannelse som enten skibsfører eller maskinmester til søs. Så laver du noget med hænderne. Det lød virkelig spændende”, siger Jacob.

Rækker ud til Danske Rederier
Det er også grunden til, at Usserød Skole har rakt ud til Danske Rederier. For hvis undervisningen skal handle om den virkelige verden, er det oplagt en gang imellem at invitere den virkelige verden med. Planerne spænder derfor fra virksomhedsbesøg og møder med folk fra branchen til konkrete cases, praktikdage og maritime aktiviteter.

Tanken er ikke et enkeltstående virksomhedsbesøg, hvor eleverne får en juicebrik, hører et oplæg og tager hjem igen. Samarbejdet skal hænge sammen med undervisningen. Eleverne skal kunne arbejde med en problemstilling i skolen, møde de mennesker, der arbejder med den til daglig, stille de spørgsmål, som ikke står i lærebogen. Og bagefter bruge oplevelsen fagligt.

Og netop autenticiteten er vigtig, mener Jens Bergholt:

“Branchen kan give eleverne adgang til viden, erfaringer og perspektiver, som det kan være svært for skolen selv at skabe.”

Det er her, koblingen mellem skole og erhvervsliv for alvor bliver interessant. For måske er den vigtigste gevinst ved de nye valgfagsmuligheder ikke blot, at skoledagen bliver mere praktisk. Måske er det, at verden bliver lidt større. At en elev får lov til at opdage en evne hos sig selv, som ikke nødvendigvis kommer frem ved et bord i klasselokalet. At en anden møder et fag, vedkommende ikke vidste eksisterede. Og at en tredje pludselig kan se en mulig fremtid, som ikke var på radaren dagen før.

Ingen ved selvfølgelig, om eleverne fra det maritime valgfag på Usserød Skole ender med at vælge et liv til søs eller på land i Det Blå Danmark. Og det er heller ikke pointen. Pointen er, at de nu ved, at muligheden findes. For man behøver ikke vælge havet. Men man skal helst have haft chancen for at opdage det.