Ny kurspræmie til dimittender

Ny Kurspræmie

I mange år har Danske Rederier haft den store glæde at hædre dimittender ved de maritime uddannelser med en flidspræmie – en fast og værdsat tradition, som vi er stolte af at være en del af.

Den maritime branche er i konstant bevægelse. I dag er der større fokus end nogensinde på fastholdelse, stærke rollemodeller og tydelige karriereveje til søs og i land. Derfor har vi ønsket at styrke vores bidrag ved dimissionerne og give vores anerkendelse et endnu tydeligere formål.

Resultatet er Den Maritime Kurspræmie.

Med det nye navn og et skærpet fokus sætter vi retning på det, vi gerne vil hylde: engagement, ansvar og evnen til at sætte kurs – både for egen karriere og for fællesskabet. Præmien afspejler de værdier, vi står for, og de kompetencer, branchen har brug for i fremtiden.

Vi glæder os til de kommende dimissioner, hvor vi igen får mulighed for at indstille og hædre dygtige elever – og sammen være med til at sætte kursen for fremtidens maritime fællesskab.

onDemand