Man kan ikke vælge en vej, man aldrig har set

Vennerne betyder noget. Forældrene betyder noget. Og frygten for at vælge forkert fylder stadig. Men ifølge UU-vejleder Bibi Secher er flere unge blevet modigere og mere nysgerrige, når de vælger uddannelse. Det stiller samtidig krav til os voksne: Vi skal vise dem flere verdener, før vi beder dem vælge én.

Hvad skal du være, når du bliver stor?

Det er et spørgsmål, vi har en mærkelig trang til at stille børn og unge. Gerne længe før de selv synes, at det er særlig interessant. For de fleste elever i udskolingen er den langsigtede karriere da også et temmelig abstrakt begreb. Først skal de lige finde ud af, hvad der skal ske efter 9. klasse. Gymnasiet? En erhvervsuddannelse? 10. klasse? Noget helt fjerde?

Og midt i alle mulighederne står vennerne.

For ifølge UU-vejleder Bibi Secher spiller de sociale relationer en kæmpe rolle, når unge vælger deres næste skridt. Det er trygt at vælge den lokale uddannelse. Det er trygt at følges med nogen, man kender. Og det kræver noget ekstra at være den i vennegruppen, der drejer af, mens de andre fortsætter ligeud. Men Bibi ser også en interessant bevægelse.

“Efter mange år som UU-vejleder oplever jeg, at stadig flere træffer et andet valg. Der er flere, som går efter deres interesser.”

Måske er unge generelt ved at blive lidt modigere til at vælge med udgangspunkt i, hvem de selv er og ikke kun i, hvad vennerne gør, eller hvad der traditionelt bliver opfattet som den sikre vej.

Frygten for det forkerte valg
Det betyder ikke, at valget er blevet let. Tværtimod. Når Bibi taler med unge om deres fremtid, møder hun igen og igen den samme bekymring: Tænk, hvis jeg vælger forkert? Det er en forståelig frygt. Men måske har vi voksne også været med til at gøre uddannelsesvalget større og mere definitivt, end det behøver at være.

”En uddannelse er et valg. Den er ikke en livstidsdom.”

Og netop derfor fremhæver Bibi nysgerrighed som noget af det vigtigste, vi kan give de unge. Nysgerrighed på uddannelser og job, ja, men også på sig selv. Hvad er jeg god til? Hvad interesserer mig? Hvornår glemmer jeg tiden? Vil jeg arbejde med hovedet, hænderne eller helst begge dele? Jo mere de unge undersøger, desto mere kvalificeret bliver valget. Og måske bliver skuldrene samtidig sænket en smule.

For nogle gange opdager man en vej, man slet ikke vidste fandtes.

Vi spejler os i andre
Her spiller rollemodeller og Havets Ambassadører en vigtig rolle. En brochure kan fortælle, hvad en uddannelse indeholder. En hjemmeside kan vise adgangskrav. Men et andet menneske kan få én til at forestille sig selv i rollen. Bibi oplever, at unge får meget ud af at møde andre unge, der allerede er i gang med en uddannelse. Ikke mindst dem, hvis vej ikke har været helt lige. Det gør mulighederne menneskelige. Når en elev møder en 20-årig, der selv var i tvivl i 9. klasse, valgte om, fandt en erhvervsuddannelse og nu stortrives, bliver uddannelsesvalg pludselig mindre teoretisk.

Bibi oplever samtidig, at flere unge er begyndt at se mod de praktiske uddannelser. Nogle har ganske enkelt fået nok af traditionel skolegang. Ikke fordi de ikke kan klare en gymnasial uddannelse, men fordi de gerne vil bruge deres viden anderledes. De vil lave noget. Skabe noget. Bruge sig selv. Kunne se meningen med det, de lærer.

”Jeg oplever en større accept blandt kammeraterne af at vælge en erhvervsuddannelse. Flere undersøger EUD som et reelt alternativ til den mere boglige vej og bliver opmærksomme på, at en erhvervsuddannelse ikke nødvendigvis lukker døren til videre uddannelse. Det er en positiv udvikling.”

For uddannelsesvalg burde aldrig være en konkurrence i, hvem der kan vælge den mest prestigefyldte vej. Det interessante er at finde den vej, hvor den enkelte unge kan se sig selv.

Luk døren op til virkeligheden
Men hvordan hjælper vi dem med det? Her er Bibi meget konkret. Lad dem komme ud. Ud på virksomhederne. Ud på uddannelserne. Ud og møde mennesker med rigtige job. Lad dem prøve ting af. Og giv langt flere mulighed for erhvervspraktik.

“Det er af stor værdi for de unge at komme ud og opleve virkeligheden. Hvad er det, der ligger og venter på den anden side af skolelivet?”

For en uge i erhvervspraktik kan være meget mere end fem dage væk fra klasselokalet. Bibi har oplevet praktikforløb, der har ændret en elevs syn på både sig selv og skolen. Pludselig giver matematikken eller dansktimen måske mere mening, fordi den unge har fået øje på, hvad læringen skal bruges til. Der er kommet et mål.

Det er en pointe, der også er værd at tage med ind i arbejdet med at informere unge om mulighederne i Det Blå Danmark. At gøre den maritime verden mindre abstrakt gennem skolebesøg, maritime læringsoplevelser og møder med unge rollemodeller fra branchen. Ikke for at fortælle eleverne, at de skal vælge maritimt, men for at give dem mulighed for at opdage, at de kan.

Som Bibi påpeger, vil de unge gerne inspireres og se virkeligheden. Møde menneskerne. Stille spørgsmålene. Prøve noget af og mærke efter. Og måske er det i virkeligheden vores vigtigste opgave som virksomheder, uddannelser, vejledere og voksne omkring dem. Ikke at vælge deres fremtid for dem. Men at vise dem tilstrækkeligt mange døre til, at de selv får mod på at åbne én.

“Det er med til at så et lille frø i deres bevidsthed, som med tiden kan spire og give nye refleksioner om fremtidige muligheder.”