Sådan håndterer du praktikpladsansøgninger  

Det kan være en hård nyser at komme igennem en periode med mange ansøgninger fra håbefulde unge mennesker, der drømmer om en karriere inden for Det Blå Danmark. World Careers giver her 3 gode råd til, hvordan I kan strukturere de indkomne praktikpladsansøgninger.

  • Vær konkret og giv klare retningslinjer:
    1. Unge ansøgere kan ofte finde det udfordrende at identificere de væsentlige elementer i en god ansøgning. Det vil derfor være nyttigt, hvis virksomheder kan præcisere deres specifikke krav og tilbyde klare råd og retningslinjer. Dette kan eksempelvis inkludere, hvilke aspekter de vægter højt i en ansøgning eller et CV. 
  • Send en bekræftelsesmail og fastsæt en svarfrist:
    1. Det er vigtigt at sende en bekræftelsesmail, når ansøgningen er modtaget. Dette skaber tryghed for ansøgeren, da de dermed ved, at deres ansøgning er modtaget korrekt og er under behandling.
    2. Angiv en deadline for svar i bekræftelsesmailen, så ansøgeren ved, hvornår de senest kan forvente et svar. Dette kan også formuleres som en indikation på, at ansøgeren ikke er gået videre, hvis de ikke har hørt fra virksomheden inden for en specifik tidsramme.
  • Tilbyd mulighed for konstruktiv feedback:
    1. Oplys om et telefonnummer eller en e-mailadresse, som ansøgeren kan kontakte for at få feedback på deres ansøgning, hvis de ikke går videre i processen. Ved at tilbyde konstruktiv feedback sikrer virksomheden, at ansøgeren får en positiv oplevelse, selvom de ikke bliver valgt. Dette bidrager samtidig til at efterlade et godt indtryk af virksomheden.
onDemand