
Krav og forventninger
- Du skal være teknisk anlagt
- Omhyggelig og præcis i dit arbejde
- Evnen til at arbejde selvstændigt og villig til at være medansvarlig for din egen læring
Opgaver
- Som bådebygger har du ansvar for mange af byggeprocesserne, så du skal både være i stand til at male, lakere, montere beslag, installere motor osv. Det er et alsidigt job med mange spændende arbejdsopgaver.
Â
Uddannelsen
Uddannelsen til bådebygger tager 4,5 år inklusiv grundforløbet.
Der er tale om en erhvervsuddannelse, og du kommer derfor til at veksle mellem skoleophold og praktik, hvor du får mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis.
På skoleopholdet lærer du at bygge, vedligeholde, tilpasse og reparere både i træ, metal og glasfiber, og du lærer om materialer og teknikker til fremstilling og overfladebehandling af lystbåde og fx fiskekuttere. Du lærer at bygge en båd efter tegning og selv lave tegninger og beregninger til fremstillingen.
Da en bådebygger kan komme til at arbejde med farlige dampe og kemiske stoffer, vil du også blive undervist i arbejdsmiljø.

Job og karriere
Som bådebygger kan du arbejde på værft: Lystbådeværft, kutterværft og stålskibsværft.
Du kan også blive selvstændig eller arbejde for virksomheder, der bygger, reparerer og vedligeholder både.
Hvis du vil videreuddanne dig, kan du eksempelvis tage en professionsbachelor i eksport og teknologi, hvilket giver dig endnu flere karrieremuligheder.
Hos Det Blå Danmark er mulighederne mange og der venter spændende jobmuligheder forude. Tilmeld dig talentdatabasen og bliv opdateret på dine muligheder og få invitation til Det Blå Danmarks events i hele landet.
Mød de seje kvinder i den maritime branche og hør hvorfor de har valgt en maritim karriere.
Læs bl.a. om Emma som har valgt at uddanne sig til maskinmester og Ingrid Marie som er civilingeniør og Ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet
Â
Skoler
Find skoler, der har uddannelser inden for 'BÃ¥debygger'.
Virksomheder
Find virksomheder, der har jobs inden for 'BÃ¥debygger'.