Ny Kampagne - En verden af muligheder

Det Blå Danmarks lancerede den nye kampagne ’En verden til forskel’ i foråret 2016 og kampagnen havde præmiere på det nye website www.worldcareers.dk. Kampagnen er bygget op over konceptet "En verden til forskel" som både afspejler de internationale muligheder i branchen og diversiteten som ligger i, at arbejde som tekniker på et containerskib og som shipping trainee på et kontor. Det gennemgående budskab er, at Det Blå Danmark er vejen til unikke karrieremuligheder og uddannelser som anerkendt i ude i verden og at mulighederne er uendelige.

For at ramme målgrupperne med størst mulig effekt blev kampagnen bygget op omkring en række rollemodeller som repræsenterer de 4 uddannelsesretninger. Rollemodellerne blev fotograferet og portrætteret i deres hverdag så kampagnen fik et så virkelighedsnært præg som muligt samtidig med, at der blev lagt stor vægt på, at billederne var æstetisk flotte og stilrene. Kampagnen er blevet testet i målgrupperne for at sikre, at der bliver ramt helt rigtig med billeder og tekster.