De unge vil gerne være ambassadører for Det Blå Danmark

Det er godt, når erfarne repræsentanter fra virksomhederne bag det Blå Danmark møder de unge og fortæller om karrieremuligheder og meget andet godt fra havet. Det er som oftest bare endnu bedre, når de unge får mulighed for at høre de gode historier fra andre unge, der står midt i en uddannelse i Det Blå Danmark.

Derfor er der i 2015 arbejdet fokuseret på at videreudvikle og styrke ambassadørarbejdet. Der er blandt andet kommet endnu flere Facebook-ambassadører, der alle får uddannelse og træning, så de kan dele deres erfaringer og viden på den bedst mulige måde. Derudover er der lanceret et nyt ambassadør-koncept med navnet ”Superpromotor”. 30 nøje udvalgte elever fra forskellige gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler arbejder nu på at skabe opmærksomhed via en række involverende og relations skabende aktiviteter.