Studiepraktik uge 43 - SIMAC

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med uddannelserne til maskinmester, skibsfører eller skibsofficer? Næste gang den nationale studiepraktik løber af stablen er d. 23.-25. oktober 2019.

Tidspunkt
21. oktober kl 08:00
Sted
5700 Svendborg

Tag i studiepraktik på SIMAC

Studiepraktik afholdes hvert år onsdag til fredag i uge 43 Husk at du altid er velkommen til at kontakte os for at prøve at være studerende for en dag eller du kan booke en rundvisning. Større klasser eller grupper er også velkomne til at booke deres egen studiepraktik. Kontakt Nana Høgsland på nah@simac.dk.

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med uddannelserne til maskinmester, skibsfører eller skibsofficer? Næste gang den nationale studiepraktik løber af stablen er d. 23.-25. oktober 2019. Der har du mulighed for at prøve kræfter med en af de uddannelser, der har den laveste arbejdsløshed i Danmark. Lønnen som færdiguddannet er tilmed rigtig god. Husk du har mulighed for at prøve at være studerende for en dag på et hvilket som helst tidspunkt.

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at besøge et af verdens største containerskibe, et Triple-E-skib, mens det ligger til kaj i Aarhus. Inkl. transport, rundvisning og frokost
  • Full mission sejlads- og maskinrumssimulatorer, hvor du selv kan prøve at sejle et skib
  • Fortællinger om praktik enten til søs eller i en virksomhed i land
  • Et grundigt indblik i vores uddannelser og dine karrieremuligheder både til søs og i land
  • Undervisning – følg rigtig undervisning i f.eks. navigation, maritim lovgivning, termiske maskiner og anlæg, skibsteknik eller lignende
  • “Martha”-aften i SIMACs fredagsbar “Lossen”. Fremvisning af den gamle danske film S/S Martha, der har kult-status i den maritime branche

Ansøg din studiepraktik på SIMAC på studiepraktik.nu, når ansøgningsperioden starter.

1. ansøgningsperiode: 4. – 10. september

2. ansøgningsperiode: 26. september til 21. oktober (hvis der er ledige pladser)

Praktik: 23. – 25. oktober 2018

SIMAC serverer gratis frokost alle dage. Vi tilbyder gratis overnatning, som du søger sammen med din praktik.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nana Høgsland på tlf. 72215509 eller nah@simac.dk

 

Et lille udpluk fra spørgeskema-evalueringen fra tidligere år:

“Genialt koncept. Fortsæt det gode arbejde”

“Har kun masser af ros, genialt sammensat program”

“Forløbet var meget gennemført, og en super oplevelse hvor lærere, studerende og alle andre var meget imødekommende”

“Jeg synes, at det var rigtig fedt at få lov til at opleve, og jeg håber at det er noget som i bliver ved med at arrangere. Det hjalp mig rigtig meget med at finde ud af hvad jeg vil efter gymnasiet”

“SIMAC gjorde alt rigtig godt, og det var et utroligt lærerigt ophold. Søde og rare mennesker til at fortælle og følge en. Det var rigtig godt, og ikke mindst at alle man hørte fra havde oplevet det samme, måske bare anderledes. Rigtig fedt. Og det gælder selvfølgelig Mærsk også, virkelig godt gået."

Studiepraktik uge 43 - SIMAC