Studiepraktik på Aarhus Maskinmesterskole

Oplev maskinmesterstudiet på egen krop

Tidspunkt
23. oktober kl 08:00
Sted
8000 Aarhus C

Mere end teknik

En maskinmester er en schweizerkniv, der med sin brede profil indenfor teknik og ledelse kan passe ind i mange afdelinger og funktioner i en virksomhed. Maskinmesteren tænker opfindsomt, kan omstille sig til en konkret situation og komme op med utraditionelle løsninger på tekniske problemer.

Fremtiden er grøn for maskinmestre. Flere og flere arbejder med vedvarende energi, bæredygtighed og skubber den grønne omstilling i den rigtige retning. Og ledigheden er historisk lav. Mange af vores studerende oplever, at de vokser som mennesker under uddannelsen. Mange bliver klogere på, hvad de er gode til, hvad der interesserer dem, hvilket arbejdsliv de drømmer om og ikke mindst, hvordan de leder og samarbejder.

 

Vi afholder studiepraktik fra onsdag til fredag i uge 43. På maskinmesteruddannelsen arbejder vi casebaseret og kombinerer teori med praksis, så du som studerende spiller bold med virkeligheden. Som studiepraktikant kommer du også til at arbejde med virkelighedsnære cases og tværfaglighed, så du får en feeling med, hvordan det er at studere på maskinmesteruddannelsen. Undervejs i studiepraktikken får du også en klarhed om, hvad du kan bruge uddannelsen til, når du står som færdig maskinmester.

Under studiepraktikken vil du møde studievejledere og studerende, som vil fortælle om deres oplevelse af studiet. Vores studerende har baggrund som både studenter og håndværkere, og vi vil sammensætte en flok med lidt forskellig baggrund, så jeres oplevelse bliver så virkelighedsnær som muligt.

Studiepraktikken afsluttes traditionen tro med, at vi går ned i projekthallen og ser 2. semesters projekt-fremvisning. Vi plejer at rullen en pølsevogn ind og servere hotdogs og cocio mv. ad libitum! :-) Vi glæder os til at se dig som studiepraktikant på AAMS!

Studiepraktik på Aarhus Maskinmesterskole