Seven Seas Header
DBD SEVEN SEAS

Book Seven Seas

Tid

Ikke angivet

Sted

Hele Danmark

World Careers - Det Blå Danmark tilbyder at komme på besøg i landets 8-9. klasser samt HTX og STX, og spille det populære læringsspil ”Seven Seas” med eleverne. Spillet er udviklet med henblik på at give de unge mennesker et indblik i de mange uddannelses- og karrieremuligheder Det Blå Danmark har at byde på. 

Inden spillet vil der være et kort oplæg om elevernes uddannelsesmuligheder som holdes af en studerende fra en maritim uddannelsesinstitution. 

Spillet er for to eller flere klasser, og kan spilles uden forudgående viden om spillet eller Det Blå Danmark.

Det er gratis for skolen at få besøg, og World Careers faciliterer spillet med en gamemaster den pågældende dag.

Det eneste vi har brug for at skolen stiller til rådighed er:

  • Minimum 40 elever (max 80).
  • To sammenhængende lektioner á 45 min.
  • Et lokale der kan rumme alle de deltagende elever på én gang.
  • En bordopstilling, hvor der kan sidde 5 elever på hver side, dvs. 10 elever ved hvert bord. Spillet måler 240x60 cm, så der skal nok sættes et par borde sammen.
  • Et smartboard eller anden skærm hvortil en computer kan tilsluttes.

Vi opfordrer til hurtig tilmelding da der er begrænsede antal bookinger.
Vær opmærksom på, at vi eventuelt tillader os at komme med forslag til alternative datoer og tider, såfremt det ikke passer ind i køreplanen.

Uge 44 – Nordsjælland & Storkøbenhavn

Uge 47 – Lolland-Falster

Uge 48 – Fyn / Sønderjylland

Uge 49 – Midt- & Nordjylland

Uge 50 – Sjælland

Program
Et typisk program for dagen vil være følgende (der tages her udgangspunkt i at eleverne møder kl. 8.00, men tiderne tilpasses naturligvis jeres lektioner):

Kl. 07.30: World Careers’ udsendte game master gør spillet klar i det pågældende lokale.

Kl. 08.00: Oplæg v/ studerende fra eksempelvis SIMAC

Kl. 08.30: Reglerne til Seven Seas gennemgås med eleverne

Kl. 08.45: Spillet starter

Kl. 09.45: Spillet slutter og vinderen kåres

Ønskes yderligere information er I velkomne til at kontakte Anne Bay Riisager på abr@danishshipping.dk 

Se flere events