DBD CLU0955
SIMAC DBD GAMING

Det Blå Danmark inviterer til Teambuilding dag

Tidspunkt

2. oktober 2021, kl. 10:00 – 16.00

Sted

SIMAC · Graaesvej 27 · 5700 Svendborg

Det Blå Danmark inviterer for første gang til en gratis teambuilding dag med fokus på samarbejde og kommunikation.

Målgruppen er esportsforeninger i hele DK, som vi gerne vil tilbyde en fælles dag for medlemmer og trænere, hvor sammenhold er i fokus.


Dagen vil byde på et spændende program hvor i som esportsforening bliver udfordret på at

  • Tænke strategisk
  • Blive bedre til at samarbejde
  • Træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt
  • Vise i er gode til at koordinere og bevare overblikket
  • Forbedre jeres kommunikation

Det er gratis at deltage i arrangementet og man kan tilmelde spillere og trænere. Klubben skal selv sørge for transport til  og fra Svendborg, men vi sørger til gengæld for et super spændende program og forplejning undervejs.

Hvorfor tilbyder Det Blå Danmark dette?

I Det Blå Danmark arbejder vi med at opbygge en god dynamik og relation mellem e-sportens verden og den maritime branche. Det gør vi fordi vi ser en masse unge gamere der besidder nogle kompetencer der matcher rigtig godt med mange af de uddannelser som Det Blå Danmark kan tilbyde. Vi håber med dette arrangement, at kunne så et lille frø hos de unge, så de ved at Det Blå Danmark er en mulig karrierevej.

Dato
Lørdag den 2. oktober 2021
Tidspunkt: Kl. 10.00-16.00

Lokation
Simac
Graaesvej 27
5700 Svendborg

Program

Kl. 10.00 - Velkomst
Kl. 10.10 - Seven Seas: I vil i hold blive sat overfor nogle forskellige dilemmaer og skal arbejde sammen om at træffe de rigtige beslutninger og i sidste ende skaffe flest point til jeres hold.
Kl. 11.15 – 12.15 - Skibssimulator. Husk at høre godt efter – måske skal det bruges senere…
Kl. 12.15 – 13.00 - Frokost
Kl. 13.00 – 15.45 - Kaos-opgaveløsning. Løs opgaver og lær hinanden at kende. I ved aldrig, hvor jeres opmærksomhed skal være!
Kl. 15.45 – 16.00 - Præmieoverrækkelse og tak for i dag.

Tilmelding
På dagen har vi plads til 80 deltagere, så det er først til mølle. Vær opmærksom på ikke at tilmelde flere end de pladser i kan fylde ud. Ved tilmelding af flere end 25 deltagere skal i henvende jer direkte til Anne Bay Riisager på mail: abr@marlog.dk.

Vi ser gerne at i tilmelder en træner pr. 10 deltagende børn/unge. Aldersgrænsen for deltagelse er minimum 10 år. Hvis alle pladserne er optaget når du forsøger at booke, så er det stadig muligt at komme på en venteliste. Hvis der er stor efterspørgsel på arrangementet, så tilbyder vi en ny dato til alle på ventelisten.

Vi glæder os til at se jer til en sjov, udfordrende og inspirerende dag i Svendborg.

Dagen arrangeres i samarbejde med SIMAC og DGI Esport.

onDemand